Kalender

Arrangementer

Foredrag, byvandringer og udflugter for medlemmer og gæster. Se den kommende sæson herunder.

Kommende arrangementer

09.nov19.00
Fra Dannevirke til Fredericia - 1864

Fra Dannevirke til Fredericia

Middelfart Sparekasse - Havnegade 21, 5500 Middelfart

Fællesarrangement med MOLF hvor emnet er den anden Slesvigske krig

Kom med når kulturarvsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen fra Fredericia Museum fortæller om den anden Slesvigske krig fra 1. februar til 30. oktober 1864.
Krigen var et opgør mellem Danmark på den ene side og Østrig og Preussen på den anden side. Baggrunden for krigen var de nationale bevægelser i hhv. Danmark og de tyske stater, som tørnede sammen i spørgsmålet om det nationalt blandede hertugdømme Slesvigs skæbne.
I foredraget følger vi den danske hær fra Dannevirke til Fredericia og Vestfyn. Der vil blive lagt vægt på de militære operationer ved såvel Fredericia som på Vestfyn.

Arrangementer kræver tilmelding - billetsalget åbner den 1. oktober 2026.

02.feb16.30
Middelfarthistorier — arrangement i Middelfart Museumsforening

Middelfarthistorier

Middelfart Sparekasse - Havnegade 21, 5500 Middelfart

Kom med bag projektet Middelfarthistorier.dk, hvor byarkivar Alexander Styhr Kristensen vil fortælle mere om baggrunden og lave nedslag i udvalgte historier fra Middelfart

03.mar16.30
Epidemier, konflikter, mord og henrettelser — arrangement i Middelfart Museumsforening

Epidemier, konflikter, mord og henrettelser

Middelfart Sparekasse - Havnegade 21, 5500 Middelfart

I 1700-tallet var Middelfart måske en lidt stillestående købstad med under 1.000 indbyggere. Men byens historie fra perioden rummer både epidemier, konflikter, mord og henrettelser.

I dette oplæg møder vi nogle af de mennesker, der levede i Middelfart i 1700-tallet, og hører om rig og fattig, succes og fiasko, liv og død.

08.apr16.30
Hvad hånden former... — arrangement i Middelfart Museumsforening

Hvad hånden former...

Middelfart Sparekasse, Havnegade 21 Middelfart

Håndværk og håndværkere i Middelfart i 1800-tallet ved Lisbeth Vognsen

I den lille købstad Middelfart ernærede mange mennesker sig med håndværk omkring midten af 1800-tallet.

I billedforedraget fortæller Lisbeth Vognsen om de håndværk, der var nødvendige i en færge- og søfartsby som Middelfart, og om de håndværk, der prægede hverdagen – f.eks. brygger, murer, skomager, bager, smed, brændevinsbrænder og slagter. Hun fortæller også kort om Håndværkerforeningens stiftelse og virke.

Om hvert af de udvalgte håndværk fortælles om deres historie, arbejdsmetoder samt om en person, der har virket med håndværket.

Foredraget bygger på bogen: "Hvad hånden former..." skrevet af foredragsholderen.

10.maj19.00

Generalforsamling

Middelfart Museum – Algade 8, 5500 Middelfart

Generalforsamling i Middelfart Museumsforeningen

Foreningen er vært ved kaffe og kage i Café Inga og garant for en hyggelig aften.

Fotos fra tidligere arrangementer

Foredrag på Mind
Foredrag på Mind
Rundvisning på Mind
Rundvisning på Mind
Rundvisning på Mind
Rundvisning på Mind
Rundvisning på Mind
Rundvisning på Mind
Patientkunst på Mind
Patientkunst på Mind
Postkort fra Mind
Postkort fra Mind