Kontrakt om ålefiskeri 1787

Der er tale om en kontrakt på otte punkter. Den er formuleret juridisk, hvilket vidner om sagens betydning. Det skyldes sikkert, at ålefiskeriet er en indbringende forretning. Og så skyldes det vel også, at der indgås en aftale mellem to personer fra hver sit erhverv og at de bor med en pæn indbyrdes afstand. Selv om Lillebælt forener de to, så er der et stykke vej fra Strib til Fønsskov. Ved at studere kontrakten nærmere får vi et interessant tidsbillede.

Ellegård var den yderstliggende af Wedellsborgs to store fæstegårde på Fønsskov. En gård finder vi på samme sted i 1600-tallet. Den har på den ene side været en del af det store gods Wedellsborg og på den anden side har den haft nær forbindelse med købstaden Middelfart.

Kontrakten indledes med, at den skal godkendes af det ”højgrevelige herskab”. Grundene, hvilket må henvise til fiskepladserne, overlades til Søren Gyes for en periode på 16 år. Han skal istandsætte og vedligeholde ålegårdene, hvortil han får stillet 2 læs ålegårdsvender (?) og 40 pæle til rådighed, som er tilstået fra grevskabets skove. Han får også tilladelse til at køre på gårdens markveje.

På den tid, hvor ålegårdene opsættes, får Søren Gyes ret til at nyde frit middagsmåltid til 4 personer i 10 dage. De skal også have frit kammer og seng til to karle. I selve tiden for ålefiskeriet skal Søren Gyes nyde middagsmad og øl til to mand for en betaling af 2 mark og 8 skilling og hertil et knippe torsk eller plæder (?) til 8 skillings værdi. Pæle og flag skal efter fratrædelse leveres tilbage.

Søren Gyes kan opsige kontrakten ved hvert nytår, om han vil. Mens Jørgen Pedersen ikke kan opsige kontrakten i de 16 år. Hvert år skal Søren Gyes betale 50 rigsdaler til Jørgen Pedersen og hertil 10 lispund gode ferske ål. Kontrakten kan efter de 16 år med grevskabets billigelse forlænges til livstid for Søren Gyes og konen. Og skulle afgifterne ikke blive betalt til aftalt tid, skal Søren Gyes tiltales ved Wedellsborgs birketing.

Det fremgår, at der i alle detaljer er styr på aftalen mellem fiskeren og bonden. den kan være udfærdiget af grevskabets juridisk kyndige folk. Vi får et indblik i, hvordan fiskeriet indgik som en del af Ellegårds virksomhed. Det har været med til at styrke gårdens indtjening og velstand. På den tid er en udefrakommende fisker og hans medhjælpere i perioder flyttet ind på selve gården. Sidenhen blev der oprettet selvstændige fiskerhuse tæt på kysten både under Gammelgård og Ellegård. I dag er fiskeriet omtrent en saga blot.

PS. Jeg har haft god nytte af Knud Møllers oldermandsafhandling ”Fra Fønsør til Fønsskov Ellegård”. Marsvinslauget 1971. – Ser man på kortet, ligger Fønsskov Ellegård omgivet af vand.