Tæt på mennesker og stjerner

Senere samme år, hvor han begyndte i Middelfart, giftede han sig i København med sin fem år yngre kusine Camilla Sophie Meyer. Hun blev psykisk syg og døde i 1895. Hun nåede at blive mor til parrets fire børn.

Familien flyttede som lejere 1888 til Nygade 5, der var og er en smuk og herskabelig ejendom fra omkring 1860 og som havde været bopæl og embedsbolig for hans forgænger, distriktslæge Blicher. Familien Seligmann havde indtil da boet til leje i en 5-værelses lejlighed i et hus i Nygade tilhørende enkefrue Edsberg. To år efter købte læge Seligmann Nygade 5. Seligmann giftede sig for anden gang i 1897 i Hjulby ved Nyborg med sin husbestyrerinde Elvira Marie Hansen f. 1861, datter af en skibskaptajn.

Begge Maxmillan Seligmanns forældre var ud af jødiske familier. Faren Isac Seligmann var født 1812 i Assens, hvor han blev købmand og moren Henriette Meyer var født 1809 i Vejle. De var blevet gift i Naarup ved Assens 1839. Maxmillans farfar Jonas Wulff Seligmann født omkring 1780 i Altona, mødte i 1804 frem på rådstuen i Assens for at søge om købmandskab og fik siden også borgerskab. Han var gift med den jævnaldrende Sara Lorentzen fra Rendsburg.

Læge Seligmann havde en stor praksis. Udover at være praktiserende læge virkede han som sygehuslæge ved det i 1877 nyopførte sygehus på Blindebomsvej og havde også stillingen som distriktslæge (embedslæge) samt som jernbanelæge ved statsbanens sygekasse for lokalt ansatte.

Marie Suhr, der er opvokset i Nygade i årene før og efter 1900 har i sin erindringsbog givet dette sympatiske billede af læge Seligmann:

”Han havde en lille tæt skikkelse og hurtige rappe fodtrin og bevægelser, plirrende øjne, omgivet af dybe smilerynker, for øvrigt de eneste rynker i det venlige, smilende ansigt, der også ofte kunne være præget af dyb alvor, når lægegerningen voldte ham bekymringer. Men alle vi børn, der havde vort hjem i Nygade, så meget op til doktoren, og når det midt i legen lød: Nu kommer dr. Seligmann, ja, så stilnede legen af, og pigerne fik travlt med at neje til hilsen, og drengene tog huen af.”

Middelfart Venstreblad havde til hans 70års fødselsdag en meget anerkendende artikel. Heri stod bl.a.:

”Det ejendommelige ved forholdet mellem dr. Seligmann og denne egns befolkning er dens ubetingede tillid til ham, ikke alene som læge, men også som menneske, ikke alene til hans ubetingede dygtighed, men også til hans omsorgsfuldhed og hele menneskelige færd.”

Han rummede noget mere end det daglige virke på jorden. Øverst i det store hus i Nygade havde han indrettet et observatorium, hvortil han havde indkøbt en af de allerbedste stjernekikkerter. Heroppe har han kunnet beskæftige sig med noget andet og større. Han døde 1929 i Middelfart.

Foto: Seligmann siddende midt på bænken sammen med de få ansatte udenfor Middelfarts første sygehus, der lå ud til Blindebomsvej og for længst er revet ned.